Fem musikere udgør tilsammen ensemblet Royal Danish Brass

ODDEN: Herregården Odden får usædvanlige gæster.
De ankommer på cykel tirsdag 24. juli ved middagstid, står af cyklerne og forvandler sig til fem musikere, der til hverdag spiller i Det kongelige Kapel. Med i følgebilen er ikke blot lappegrej, men også deres blæseinstrumenter og tillige moderne kopier af bronzealderens lurer.
De fem musikere udgør tilsammen ensemblet Royal Danish Brass, der har eksisteret siden 1977. På repertoiret står kompositioner fra hele musikhistorien, skrevet eller arrangeret for trompet, horn, basun, tuba og piccolofløjte. Lurerne bliver bragt til live i moderne iklædning.
Koncerten finder sted i borggården tirsdag d. 24.juli kl. 14.00. Alle er velkomne. Der er gratis adgang til koncerten og derefter til en minirundvisning i Willumsen-samlingen.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...