Mandag aften giver danske Cisilia koncert i Hjørring i forbindelse med åbningsceremonien

HJØRRING: Unge fra hele verden marcherer i aften ind på den græsdækkede bane på stadion i Hjørring, når de markerer åbningen af Dana Cup. Og i den forbindelse er der koncert med sangeren Cisilia klokken 20.45 på Nord Energi Arena.
Først går optoget med alle deltagerne fra Park Vendia gennem byens gader, og musikkorps fører de flere tusinde unge frem til åbningen på stadion. På stadion åbner Hjørrings borgmester turneringen med en tale og flaget hejses.
Forinden har et opvarmningsband leveret underholdning til dem, der ikke er med i optoget.
Klokken 20.45 indtager Cisilia scenen og giver koncert.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...