Mandag 16. september klokken 14.30 vil du kunne møde Charlotte Rørth i sognegården i Hjørring til et foredrag med titlen: Gud, du er jo lige her - Sådan lever jeg med min tro.

Mange kender Charlotte Rørth, dels som journalist ved Nordjyske medier, dels – og ikke mindst - som den, der har mødt Jesus.

I sin første bog “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvilligt troende” fortæller Charlotte Rørth om sit personlige møde med guddommelige begivenheder. Hun var et yderst rationelt menneske, og ikke religiøst søgende, da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i et sakristi i Spanien. Oplevelsen var som et lynnedslag, og derefter var intet som før.

I sin anden bog, ”Vi mødte Jesus - Og hvad kommer det andre ved?”, skriver Charlotte Rørth, at mange har haft en eller anden form for oplevelse i løbet af deres liv, som kan kaldes religiøs, åndelig eller spirituel. Men vi ved det måske ikke, fordi det er blevet fortiet. Hun har selv modtaget flere end 1000 beretninger om det fra andre, efter at hun udgav ”Jeg mødte Jesus” om sine egne erfaringer.

I sin seneste bog: ”Gud, du er jo lige her - Sådan lever jeg med min tro”, fra 2019, stiller hun nogle spørgsmål. Kan man snakke med Gud i sin baghave uden at blive anset for at være skør? Skal man gå i kirke hver søndag, hvis man er troende? Er der plads i den danske folkekirke til mennesker, der har haft religiøse oplevelser?

Hun har selv mærket, at hun er set, anerkendt og elsket af Gud. Det er ikke, fordi hun er noget særligt, men bare fordi hun er den, hun er. Andre har altså haft lignende oplevelser, og det er vigtigt, mener hun, at lytte opmærksomt og fordomsfrit til deres fortællinger. Man kan ikke bevise, at Gud er til, men man kan lytte til andres erfaringer. På samme måde som hun har erfaret det, er det vigtigt, mener hun, at vi ser og anerkender

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...