Dana Cup har lavet en to-årig kontrakt med Jørns Busrejser

HJØRRING: Toptunede busser med sikkerhed som højeste prioritet er klar til at befordre Dana Cups deltagere fra færge til skoler og rundt mellem banerne i det nordvestlige Vendsyssel, hvor der i uge 30 skal spilles omkring 2500 fodboldkampe.

Efter en meget uheldig afvikling af bustrafikken i 2017, hvor flere busser blev tilbageholdt af færdselspolitiet, strammede Dana Cup for alvor op i 2018, og der blev kørt turneringen igennem uden så meget som en eneste påtale.

- Vi valgte sidste år at indlede samarbejde med Jørns Busrejser fra Brønderslev, og det skulle vise sig at blive den helt perfekte løsning. Sammen med sin vognmandsorganisation sørgede vognmand Jørn Pedersen bl.a. for, at busserne, der dækkede det interne rutenet, kom til bremsekontrol hver morgen. Der var også stillet specielle krav til de mange ”underleverandører”, Jørn Pedersen havde allieret sig med.Det gav en fornem transportafvikling, som deltagerne udtrykte stor tilfredshed med, og i 2019 bliver kvaliteten lige så høj, siger direktør Jette Andersen fra Dana Cup.

Dana Cup har lavet en to-årig kontrakt med Jørns Busrejser, så der skulle være sikret ro omkring bustransporten, og det giver en tryghedsfornemmelse hos vore deltagere og deres familier.

Vognmand Jørn Pedersen til højre og direktør Michael Nielsen, Danske Busvognmænd, demonstrerede i effektive bremser i 2018, og samme kontrolprocedure gennemføres i 2019.

- Vi havde en god oplevelse på Dana Cup i 2018, og nu glæder jeg mig til at sende busserne på gaden igen, så de kan tag sig af Dana Cups deltagere. Det bliver mindst lige så godt som i 2018, siger vognmand Jørn Pedersen.

- Jeg har talt med kollegerne, og der er god interesse for igen i 2019 at komme med busser til Dana Cup. Det skal nok blive godt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...