Institutionen SøLøVen har netop fået tildelt Friluftsrådets Grønne Flag

SKALLERUP: Friskolen Skallerups daginstitution SøLøVen har netop fået tildelt Friluftsrådets Grønne Flag for arbejdet med naturen i hverdagen. Flaget blev hejst af borgmester Arne Boelt fredag 8. marts. Store naturoplevelser og udfordringer for sanser, motorik og læring finder vi overalt, når bare vi er nysgerrige nok. Om det er edderkoppen i hjørnet oppe under loftet, den friske efterårsstorm der hvirvler bladene rundt i luften eller mudderet, der bliver til superheltemasker, når det kommer i barnehænder. Det handler om at udforske, afprøve og gøre erfaringer. Det er sjovt og lærerigt for både børn og voksne. De voksne i SøLøVen er meget interesserede i natur og udeliv, og det smitter af på børnene. SøLøVens beliggenhed midt i det fantastiske landskab vest for Hjørring er et stort plus. Her er landbrug, skov, mark, eng, søer og bække i gåafstand, og med egen bus når børnene let til stranden eller for eksempel vandværket, genbrugspladsen og oplevelser i landskaber lidt længere væk, lyder det fra SøLøVen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...