BØRNEFESTIVAL i Sct. Catharinæ Kirke blev en stor succes, som nok skal gentage sig til næste år.

Dagen begyndte med besøg af Metropolle, der medbragte en masse balloner.

Metropolle kom ikke hurtig nok, synes børnene, så Pastor Katrine Kjeller og børnene måtte råbe på den, og det hjalp.

Flot så det ud, da alle ballonerne blev sluppet løs.

Derefter var der forskellige aktiviteter for de mange børn. Dagen bød blandt andet på andagt, frokost, snobrød, hoppe-kirke, bibelhistorie samt mange andre aktiviteter for børnene.

Til sidst var der kaffe og kage, inden alle gik ind i kirken. Her sang et kor nogle dejlige sange - og så læste selveste Krumme et lille stykke bibeltekst.

Til sidst sagde pastor Katrine Kjeller tak til alle for en dejlig dag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...