Børn fra den private pasningsordning i Hjørring Kommune mødtes på Springvandspladsen til julefest

HJØRRING: Igen i år mødtes den private pasningsordning i Hjørring Kommune til en stor juletræsfest på Springvandspladsen.

Torsdag blev der sunget og hygget ved Kyssetræet. Bag arrangementet står Klaus Bull Poulsen og Trine Jeppesen.

- Det har været en kæmpe succes, og der snakkes en del om det bagefter med børnene, fortæller Klaus Bull Poulsen.

Det er tredje år, at man mødes på pladsen til en juletræsfest. I år kom der også 56 børn fra HPR og sang. Derudover var der besøg af Krumme, der kom i sit tog og i julemandskostume. Derudover havde A-Z sponsoreret ulveposer til alle børnene.

- Det er ikke den store opfindelse, men det er stort for børnene, der er fra ét til tre år, fortæller Klaus Bull Poulsen.

Arrangementet tog en time og skabte en god dag for masser af børn i Hjørring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...