I år bliver julemarkedet udvidet, så besøgende også kan opleve julestemningen på Børglum kloster de to første weekender i december

BØRGLUM: Julen vender i år tilbage til Børglum Kloster i november og december til årets julemarked, der bliver større end nogensinde.

Det er en tradition at Julemarkedet holdes på Børglum Kloster de to sidste weekender i november måned, men i år bliver julemarked udvidet så besøgende også kan opleve julestemningen på Børglum kloster de to første weekender i december.

Julemarkedet er Børglum Klosters største arrangement, hvor klosterets besøgende inviteres med ind i Anne og Hans Rottbølls private stuer og kongesalen. Stuerne og kongesalen er pyntet op efter julemarkedets tema der i år er ’vi ønsker jer en glædelig jul’.

De private stuer er normalt lukkede for besøgende hele året, men åbnes i anledningen af julemarkedet.

Julemarkedets boder tæller i år omkring 40 forskellige, som er fyldt med unikke varer som kunst, håndværk, keramik, smykker, juledekorationer, håndlavet julepynt, julestjerner og meget mere. Hvis julens delikatesser er et stort ønske så er delikatesseafdelingens boder klar til at fremvise deres bud i boder med blandt andet bageri, bolsjer, krydderi, vine og meget mere i herregårdshestestalden.

Til julemarkedet kan man også opleve den næsten 1000 år gamle klosterkirken der vil oplyses med stearinlys er hele kirken er pyntet i anledningen af julen. Udstillingen af Julemandens værksted og julemandens stue fra julekalenderen Ludvig og Julemanden samt rekvisitterne julepyntsbutikken, bayeuxtapetet.

Musikken vil også spille til julemarkedet. Et nisseorkester vil spille de kendte sange i løbet af markedsdagene.

Julemarkedet afholdes over i alt fire weekender som strækker sig over november og december startende med fredag den 15. november. Julemarkedet holder også aftenåbent tirsdag 19. november Kl 16-20.

Børglum klosters aftenåbnet. ”Julen i al sin pragt” er en aften i julens tegn hvor klosterets gæster kan opleve Børglum klosters private stuer, kongesalen og julemarkedet efter mørkets frembrud.

Aftenen med ”julen i al sin pragt” afsluttes med julefyrværkeri klokken 20.

Se alle julemarkedets åbningstider på Børglum Klosters hjemmeside www.boerglumkloster.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...