Nikolaj Sonne gæster Hjørring Bibliotek med et indsigtsfuldt, humoristisk foredrag om den omfattende hverdagsovervågning

HJØRRING: I vores mobiltelefon har vi samlet stort set alt, hvad der er værd at vide om os og om vores færd i verden. Og der er bud efter oplysningerne. Apps, hjemmesider, styresystemer og utallige tjenester lover øget service og anvendelighed, mens de ubemærket og stort set ubegrænset samler information om dig.
Nikolaj Sonne gæster Hjørring Bibliotek med et indsigtsfuldt, humoristisk foredrag om den omfattende hverdagsovervågning - som ikke handler om skæg, blå briller, Assange, wikileaks og statslige aktører - men som går helt ned i vores egne lommer og bliver særdeles personlig. Det er den overvågning, som man selv vælger at sige ja til, når man trykker Accepter til Terms & Conditions på yndlingscomputeren - nemlig mobiltelefonen.
Foredraget finder sted i Salen på Hjørring Bibliotek torsdag 25. oktober klokken 19. Billetter skal købes forinden på www.billetten.dk eller på biblioteket. Billetprisen er 75 kr.
Wi-fi'en kan være tændt, selvom der står slukket i displayet, diverse spil kan have fuld adgang til den ufrivillige Google- eller Applekonto, reklamer kan aktiveres med ultralydsbeacons, og Facebook kan læse alle dine sms'er. Alle disse scenarier er mulige og ofte aktuelle.
Men hvad er det egentlig, alle vores data, handlinger, bevægelse, beskeder og tale, opdateringer og indkøbsoplysninger bliver brugt til?
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...