Pål Eide spiller på skolens store Steinway-flygel i Festsalen

Søndag 27. september klokken 15 spiller den norske pianist Pål Eide på det store Steinway-flygel i Festsalen på Hjørring Gymnasium.

Pål Eide er født og opvokset i Norge, men har siden 2000 boet i Humlebæk nord for København.

Vigtige omdrejningspunkter i Pål Eides repertoire er den store romantiske klavermusik og nyere musik.

Også Beethovens klaversonater har en stor plads i hans hjerte, og i anledning af 250-året for komponistens fødsel spiller han ved koncerten i Hjørring Musikforening et rent Beethoven program.

I 2017 udgav han CD’en “Grey Clouds” med musik af Liszt, Ravel, Debussy og Stravinskij, og det betød et regulært internationalt gennembrud med topanmeldelser i europæiske og amerikanske musiktidsskrifter.

- Koncerten gennemføres naturligvis under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes aktuelle anbefalinger. Vi følger Covid-19 situationen tæt, og vi gør alt, hvad vi kan for at koncerterne i efteråret kan gennemføres på betryggende måde, lyder det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...