HJØRRING: Fredag blev Hjørrings midtby udsmykket med balloner i tre forskellige nuancer. Ballonerne blev fastgjort til de wirer, der plejer at bære byens julebelysningen. Og bestyrelsen for Hjørring Handel var på banen for at sende ballon-projektet i luften.

- Vi vil gerne gøre byen indbydende og hyggelig at færdes i - give byen ekstra sommerstemning, fortæller Rikke Ejsenhardt, der er event- og aktivitetschef i Hjørring.

- Og vi ønsker at udvide ballonprojektet næste år, lige som vi gør med julebelysningen. Så planen er, at vi vil købe flere balloner.

Hjørring tiltrækker denne sommer rigtig mange turister, der shopper, spiser og hygge sig i byen - og både turister og fastboende nyder de fire store sandskulpturer af kommunens attraktioner. Blandt andet tiltrækker skulpturen med Rubjerg Knude Fyr opmærksomheden på Springsvandspladsen i Hjørring.

- Vi fik rigtig mange roser, mens vi satte balloner op. Vi kan virkelig mærke, at hjørringgenserne lægger mærke til, at vi gør en indsats for byen. De synes, det er fedt, det vi gør - og det giver os blod på tanden, tilføjer Rikke Ejsenhardt.

Bestyrelsen blev forklæet under fredagens arbejde. Jesper Kjær Madsen fra Boston serverede cola for folkene, og Nordea inviterede inden for til frokost med mad fra Bones.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...