Highgear i Sønderskov er nomineret i kategorien ”Årets Værksted” ved Auto Awards 2018

SØNDERSKOV: Auto Awards har til formål at fremhæve, hædre og sætte pris på de aktører i bil- og autobranchen i Danmark, der netop gør en signifikant forskel og sætter en høj standard til inspiration og udfordring for hele branchen. Auto Awards statuetterne gives derfor til den virksomhed, som har været ansvarlig og drivende for arbejdet inden for en given kategori.

Og i kategorien ”Årets Værksted” er Highgear i Sønderskov blevet nomineret.

Carsten Højmark slog dørene op til Highgear ApS i 2005.

Carsten havde en del år forinden repareret gearkasser hos et autogenbrug, men besluttede sig for at prøve sig som selvstændig.

Han lejede sig ind hos en lokal automekaniker i Sønderskov, nær Hjørring.

Det gik rigtig godt fra starten, og hurtigt var der brug for en medarbejder. Ved årsskiftet til 2009 gik den lokale mekaniker på pension, og så kunne Highgear råde over hele værkstedet.

Siden er det kun gået fremad. I dag er der tre ansatte foruden Carsten selv: Henrik Lilholt og Poul Ahlbeck på værkstedet og Anja Kirkedal som bogholder på kontoret.

- Med 13 års erfaring kan Highgear godt kalde sig specialister i transmission. Highgear renoverer og reparerer bagtøj og gearkasser til alle slags bilmærker, fortæller firmaet om sig selv.

- Ligeledes sælger der også nye og brugte gearkasser, bagtøj og reservedele til gearkasser via vores webshop til mange forskellige bilmærker. Highgear har altid brugte dele på lager, så derfor kan de ofte hjælpe når kollegaer eller andre står og mangler noget til en gearkasse. Størstedelen af vores kunder autoværksteder, tilføjes det.

De prestigefyldte Auto Awards-statuetter uddeles til et stort show i Cirkusbygningen i København den 27. november, hvor de enkelte vindere i hver kategori kommer på scenen og får en statuette.

Det er ren ”Oscar-uddeling” med show, tre retters award menu, dresscode (”dress to impress”), rød løber, champagne osv.

Hos Highgear benytter man lejligheden til at lave en hyggelig firmaudflugt med fly tur-retur, Award show, hotelovernatning med videre.

Afstemningen på auto awards hjemmeside er gået i gang - og der kan stemmes på de nominerede værksteder frem til 21. november klokken 24

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...