Hør om alt lige fra brusebadsboller til Kornets Hus i Hjørring

HJØRRING: Aurion er snart klar til at igangsætte million-projektet "Kornets Hus", og det - og meget andet - vil Jørn Ussing Larsen fortælle om, hvis man slår et smut omkring Aurion på Guldagervej søndag 17. juni.
Her deltager Aurion igen i Mølledagen og gæsterne kan se en fungerende mølle med 11 forskellig stenkværne der maler over 2000 tons økologisk korn.
Mølledagen blev født for 25 år siden - samme år som spelten fik sin tilbagekomst siden grauballemandens sidste måltid i år 34 før vor tidsregning ...
Aurion har været med i mølledagen næsten siden starten for 25 år siden. I år er der 106 vand- og vindmøller, der deltager i mølledagen over hele landet.
- Kornets historie er mennesket vigtigste historie og er grundlaget for hele vores civilisation noget af dette vil man få indsigt i under besøget, lyder det fra Aurion.
Ved et besøg i Aurion kan man se møllen i funktion, se bageren bage brusebadsboller, mølleren viser rundt i mølleriet og vil fortælle om den glutenfri afdeling - og altså også seneste nyt om "Kornets Hus",

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...