HUNDELEV: Traditionen tro indleder Hundelev Beboerforening det nye år med en nytårskoncert, og denne gang er der arrangeret koncert med sangerinde Ann-Mette Elten.

Koncerten er fredag den 10. Januar kl. 18.30 i Kultur- og Idrætscentret for Hundelev og Omegn.

Ann-Mette Elten har igennem de sidste 25 år haft utallige hits med bandet ”På Slaget 12”. Som solist og sammen med ”På Slaget 12” har hun solgt mere end 1 million albums. Hun udgav ved sin debut som solist, albummet ”Refrain”, som indeholder gode gamle Giro 413 klassikere.

Senest tog Ann-Mette et højst uventet skridt og udgav albummet ”Adagio - 12 klassiske sange”, som er indspillet i Rudolfinum i Prag sammen med Prag-Philharmonikerne

Ligesom tidligere år bliver festmiddagen tilberedt og serveret af madlavningsholdet ”Uffes Drenge” under kyndig vejledning kok Uffe Nielsen, som er kendt fra ”Den Gamle Smedie” ved Børglum Kloster og restaurant ”Hos Uffe” ved Vendsyssel Teater.

Nytårskoncerten bliver afholdt fredag 10. januar 2020 i Kultur- og Idræts-centeret for Hundelev og Omegn, og der er stadig ledige billetter, som kan købes i Dagli’ Brugsen i Hundelev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...