Jesper Ramsing
Arkivfoto: Michael Koch

Regnen har gjort sit arbejde, og nu er der ikke længere så tørt, at der er brug for et afbrændingsforbud

NORDJYLLAND: Fra klokken 17 mandag må der igen tændes op i kulgrillen. Her bliver afbrændingsforbuddet nemlig ophævet i hele Nordjylland.
Det fortæller beredskabschef Johannes Holm Iversen, Nordjyllands Beredskab.
- Afbrændingsforbuddet bliver ophævet på baggrund af den regn, vi har fået, og den regn vi forventer der kommer den næste uge, siger beredskabschefen der ikke lægger skjul på, at han er glad for, at der endelig kommer regn.
- Det har været meget tørt. Alene i juli måned havde vi 160 naturbrande, og gennemsnittet ligger normalt på 18 brande, siger han.
Afbrændingsforbuddet har været gældende siden 4. juli, men med ophævelsen må man nu igen grille med kul, tænde bål og bruge sin ukrudtsbrænder.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...