104 spillere var på banen, hvor en kraftig blæst prægede banerne

SINDAL: På grund af Covid19 blev årets åbningsturnering først afholdt søndag den 17. maj i Sindal Golfklub.

Der var 104 tilmeldte til turneringen og i stedet for vores sædvanlige gunstart var der løbende start pga. Covid19 – og holdene blev sendt ud i rækkerne A+B+C+D.

Der var tørvejr på hele runden men en kraftig vind satte præget på dagen – men selvom vinden rasede over Sindal Golf Klub var der meget, meget flotte scores.

A-rækken blev vundet af Kasper V. Hansen med 42 point efterfulgt af Morten Barkholt med 36 point og Mogens Ellegård Pedersen med 36 point – Morten med lavest handicap.

I B-rækken var der også fine scores. B-rækken blev vundet af Martin Mango Søndergård med 37 point efterfulgt af Carina Lykke Ericsson med 36 point og Ole Riskær Pedersen med 33 point.

I C-rækken var scores også fine. C-rækken blev vundet af Preben Larsen med 38 point Ulla Kirk fik 2. pladsen med 36 point og 3. pladsen gik til Henrik Holm Andersen med 35 point.

I D-rækken var der også virkelig flotte scores – så selvom vinden rasede så så det ikke ud til påvirke spillerne – Linea Kolbe Thomsen tog 1. pladsen med hele 54 point og 2. pladsen gik til Doris Nielsen med 40 point – Henrik Berg tog 3. pladsen med 38 point på grund af et bedre handicap end Grethe Rømer.

- På en dag hvor vinden blæste meget friskt over Sindal golf Klub, var scores rigtig fine, og selvom vi havde løbende start, kom alle igennem uden at blive våde – dog har de nok været lidt øre i hovedet efter den megen vind, lyder det fra arrangørerne.

Tillykke til alle vinderne og præmieoverrækkelsen finder sted, når vi igen må samles mere end 10 personer.

Nærmest hullet:

A + B rækken: Hul 8: Daniel Jensen: 3,18 meter. Hul 16: Thomas Rædkjær Pedersen: 2,14 meter

C+D-rækken: Hul 2: Flemming Arentoft: 2,46 meter. Hul 11: Sus Rokkjær: 5,56 meter

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...