På En frostklar kold februardag var 1100 mennesker i ni forskellige byer ude af løbe en tur, og deltagergebyret gik til foreningen Skyggebørn, der står for sorggrupper for børn, der har mistet et nært familiemedlem.

Der blev blandt andet løbet i Hjørring for første gang, og i Elling for anden gang.

Rico Eiersted fra Strandby er overordnet koordinator på Skyggebørnsløbene, og han kunne forleden overrække 82.255 kroner til Skyggebørn i Aalborg, så mange penge havde man samlet ind ved løbene.

I 2017 samlede man 63.000 kroner ind til Skyggebørn.

Pengene kan foreningen blandt andet bruge til at forsøde børnenes tid i foreningen med en is eller de kan bruges til at betale en udflugt.

Rico Eiersted stod også for løbet i Elling og han er klar til at gentage løbet 2.f ebruar 2019, og han har fået en melding om at Christian Dalsgaard fra Hjørring også er med i 2019.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...