Der blev indsamlet 168,5 kilo affald inklusiv 29 dåser, 144 skodder, en pagaj, masser af fiskegarn og en lille blå ballon med ”It’s a boy”

HJØRRING: KFUM spejderne Skallerup-Vennebjerg gruppe har igen i år deltaget i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling.

- Vi mødtes ved madpakkehuset ved Lønstrup strand og blev i alt 75 indsamlere på denne blæsende solskindssøndag, fortæller Per Nielsen, der er gruppebestyrelsesformand for Skallerup-Vennebjerg gruppe.

Det blev til 168,5 kg, heraf 29 dåser, 144 skod, 1 pagaj, masser af fiskegarn og en lille blå ballon med ”It’s a boy”.

Hjørring Kommune havde som flere gange før, opsat en container til alt affaldet.

- Det blev ikke helt til de samme kilo som vi sommetider har indsamlet. Med til historien er, at en flok engelske studerende havde indsamlet i ugens løb – så deres blå indsamlede poser kom også i containeren. De 168,5 kg er altså alene fra spejderne, da vi ikke vejede affaldet, andre havde indsamlet. Men som man kan se på billedet, blev containeren næste fyldt.

- Vi siger tak til alle der kikkede forbi og deltog – tak fordi I var med til at gøre en forskel – håber I andre vil nyde den rene strand.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...