Feriepartner Lønstrup støtter yoga, fødevaremarked, vandring og event-oversigt

HJØRRING: Feriepartner Lønstrup har uddelt 60.000 kroner til fire forskellige projekter

Karina Nielsen fra Havrevang har modtaget kr. 20.000,00 på vegne af Lønstrup fødevaremarked. Fødevaremarkedet bliver afholdt på tirsdage kl. 11.00 – 16.00 i en del af skolernes ferie. På markedet vil man kunne opleve et bredt udvalg af spændende kvalitetsprodukter fra lokale producenter.

Laila Devalier har på vegne af Vesterhavsyoga modaget en check på 2.500 som tilskud til indkøb af udendørs yogamåtter til brug på stranden til ”Yoga på stranden”

Charlotte Egelund har på vegne af Lønstrup Vandrefestival modtaget kr. 17.500. Festivalen bliver afholdt hvert år 1. weekend i maj. Det bliver en 4 dages festival hvor der bliver forskellige ruter og forskellige events på turene. Bl.a guidede ture og bjesksmagning.

Dorte Visby, Nynne Kegel og flere af byens lokale kunsthåndværkere har også modaget kr. 20.000 til projektet ”Spot On” er en folder og en hjemmeside hvor man kan følge med i arrangementer og events hos de forskellige kunsthåndværkere.

Feriepartner har 27 bureauer fordelt over hele Danmark - Derfor er Feriepartners Oplevelsespulje ikke bare én, men 27 puljer. En pulje for hvert lokalområde, man ønsker at støtte op om.

I november indstiller hvert bureau et lokalt initiativ fra deres område, der har modtaget støttekroner fra Oplevelsespuljen, til FeriepartnerPrisen.

Der er altså 27 nominerede i kampen om æren og de tre pengepræmier, og sidst i november kårer vi de tre vindere i København.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...