Kunstner på Bøgsted Hovedgård samt jazz og lidt godt til ganen

ASTRUP: Soroptimisterne i Hjørring havde arrangeret et foredraget ”Kunsten som formidler” med kunstner Lise Vestergaard forleden i Kulturstalden på Bøgsted Hovedgård.

Lise Vestergård fortalte om sin vej til at blive en professionel og selvstændig billedkunstner. Hun viste uddrag af sine tidligere værker og fortalte engageret om tilblivelsen af vandreudstillingen ”Don’Wast it”, som er udarbejdet i samarbejde med miljøorganisationen Plastic Change. Vandreudstillingen har fokus på den kæmpestore miljøudfordring, der er med plastaffald og skal skabe debat og handling.

Billeder fra vandreudstillingen kunne beses i hestestalden.

Efter foredraget serverede soroptimisterne dejlige hjemmelavede sandwich og hvidvin.

Aftenen sluttede med jazz ved The Willow Band sponsoreret af Bøgsted Hovedgård.

Der var solgt omkring 50 billetter til denne aften med foredrag og jazz for at skabe opmærksomhed omkring plastikproblematikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...