I morgen er det jul, mor overrakte inden Beatles-koncert fredag aften en check på 50.000 kroner

HJØRRING: SMILfonden har på Vendelbohus modtaget den lokale musikforenings pris 2018 for dens arbejde for alvorligt og kronisk syge børn.
Musikforeningen, som hedder I morgen er det jul, mor, gav 50.000 kroner til fonden, som er stiftet af tidligere DR-journalist og studievært på Aftenshowet Sisse Fisker. Hendes søster Dorte fra SMILfonden gik på scenen og modtog pengene ved en støttekoncert for Vendelbohus.
Musikforeningen kæmper for at bevare Hjørrings gamle "forsamlingshus", Vendelbohus, hvis fremtid er usikker, da et byrådsflertal vil sløjfe husets kommunale tilskud med udgangen af 2019.
Bestyrelsesmedlem Søren Jensen oplyste fra scenen til den fyldte sal, at foreningen egentlig havde tænkt sig at uddele en slags øv-pris til dem, der havde gjort noget negativt, men sadlede om og tog de positive briller på.
Bestyrelsen valgte at pege på nogle, der gør en positiv forskel for andre.
SMILfonden arrangerer fester og aktiviteter for syge børn og deres familier, så de kan få et pusterum i sygdomsforløbet.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...