Maja Astrup Henriksen har primært beskæftiget sig med erhvervskunder

HJØRRING: Maja Astrup Henriksen har 40 års jubilæum i Spar Nord.

Maja Astrup Henriksen startede i 1972 i Købmands og Haandværkerbanken i Århus. Efter et år i bank i Schweiz vendte Maja tilbage til Danmark og var tre år i Provinsbanken inden Maja i 1980 kom til Spar Nord i Hjørring.

Maja har siden arbejdet i Spar Nord Hjørring, dog med en kort afstikker på et år til Spar Nord Hirtshals.

Maja har primært beskæftiget sig med erhvervskunder, og de seneste år har opgaver med kontrol og ny lovgivning fyldt mere og mere.

Maja er foruden stor faglige dygtighed kendt for sit imødekommende væsen og gode humør, hvilket er med til at gøre hende til en kompetent og vellidt medarbejder og kollega.

Privat bor Maja i Sindal.

Jubilæet fejres privat og internt i banken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...