Værtsparret Dorte og Ole Wæhrens fejrer 30 år på Sindal Camping

SINDAL: Værtsparret Dorte og Ole Wæhrens fejrer 30 år på Sindal Camping.

Egentlig startede Sindal Camping fem år tidligere efter en besværlig godkendelsesprocedure af lokalplanen. Men allerede fem år efter købte Dorte og Ole pladsen.

Gennem årene har pladsen gennemgået en udvidelse af flere omgange. I 1994 blev den første nye bygning med badefaciliteter mm. taget i brug. Det er den der i daglig tale kaldes skovbygningen. Men igen i 2004 blev endnu en ny bygning taget i brug med større familiebaderum og fælleskøkken.

Pladsen er kendt for sine arrangemesnter, hvor der sommeren igennem er underholdning enten på friluftscenen eller i det store festtelt. Sommersæsonen indledes altid med morgenkaffe Skærtorsdag hvor Dr. Nielsen byder velkommen med en bitter af samme navn. Så er vi i gang.

Ligeledes er der hen over sommeren musikarrangementer hvor pladsens husorkester The Irish Warterfalls er hyppige gæster. Pladsen besøges af mange år efter år idet pladsen er for mange den foretrukne plads i Danmark på grund af sin renlighed og ordentlighed.

Fødselsdagen fejres med koncert af Lune Carlsen med Back on Track onsdag den 17. juli kl. 20.00. Lune Carlsen er kendt for at synge Kim Larsen sange på Himmerland Golf, Hune og Blokhus blandt andet.

Der er stadig ledige pladser og billetter kan købes på pladsen frem til 15. juli og herefter ved indgangen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...