Helene Heltborg åbnede salon Hårtotten for 25 år siden - jubilæet fejres på fredag

HJØRRING: Det er 25 år siden frisør Helene Heltborg åbnede salon Hårtotten i Hjørring.

Den 20-årige frisør valgte dengang at blive selvstændig allerede inden, hun var udlært.

- Jeg købte salonen et år inden, jeg blev udlært og ansatte mester til at udlære mig, fortæller Helene Heltborg.

Dengang lå salonen i Østergade i det nuværende Matas, og her drev Helene Heltborg salon i syv år. Siden flyttede hun salonen til en adresse på P. Nørkjærs Plads, og efter ti år blev Hårtotten flyttet til de nuværende lokaler på Norgesvej.

I dag driver Helene Heltborg salonen sammen med to assistenter, og hun ser tilbage på 25 gode år som salonejer.

Jubilæet var 1. august, men Helene og teamet i salonen fejrer det med en reception fredag 16. august klokken 16 til 18.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...