Uggerby Borger- forening melder klar til ny voksenfest

0
Privatfoto
Der er igen Voksenfest i Uggerby.

Så er aktørerne igen klar i Uggerby, til opfølgning på sidste års super succes.

Et nyt og spændende fest-event blev sidste år stablet på benene i Nordjylland i den lille by Uggerby.

Bestyrelsen bag det lokale forsamlingshus “Borgernes Hus” havde igennem flere år måtte se til, af antallet af deltagere til de forskellige arrangementer i byen, desværre har været støt faldende og valgte derfor sidste år at satse på udvikling, frem for at afvikle.

I samarbejde med et lokalt event-firma, har bestyrelsen i Uggerby valgt at hoppe med på den bølge af nye tiltag, der over det ganske land med stor succes, er blevet kendt som “Voksenfester” og havde i marts måned sidste år, premiere på den første fest i Borgernes Hus, under navnet Voksenfest i Uggerby.

Konceptet er bygget på danse-fest for de voksne, uden brug af live bands som tidligere, men udelukkende musik der leveres af dygtige erfarne dj’s, der holder dansegulvet fyldt med alle de store hit fra 70’erne, 80’erne og 90’erne, og med et flot lysshow og lækre rammer.

En fast del af konceptet er også at der er i billetprisen er inkluderet spisning kl 18, hvor der i festlig stemning gøres klar til at danse.

Der er også mulighed for at købe billet kun til dans, fra kl. 21.

Idéen startede på Sjælland i 2015 hvor lokale dj kendisser som discjockey Dan Rachlin, Jørgen Mylius og Eran DD, var en del af opstarten til Voksenfesterne på Sjælland, succesen har bredt sig til Fyn og Jylland og flere små jyske byer har fået stor succes med at samle folk til disse utrolig populære fester.

Voksenfest i Uggerby afholdes igen, lørdag den 10. marts i Borgernes Hus og bestyrelsen har igen i år allieret sig med en af de helt store lokale dj’s, nemlig ingen ringere end DJ HAMMER, der med 36 års erfaring som professionel dj i både Danmark og udlandet, må betragtes som en af de helt tunge drenge på den jyske dj-scene.

Han er bl.a. kendt fra 80’s Party og 90’er Festen og der vil uden tvivl blive tæt pakket på dansegulvet i Borgernes Hus, når den erfarne discjockey spiller alle de kendte klassikere.

Billet-info findes på Facebook-gruppen “Voksenfest i Uggerby” eller ved telefonisk henvendelse.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close