Tid til indsamling for kræftforskningen 2. april

0
Formanden for Kræftens Bekæmpelse i Hjørring, Pernille Hovaldt, opfordrer alle til at støtte kampen mod kræft. Arkivfoto: Andreas Falck
Lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse i Hjørring er i fuld gang med at forberede den store landsindsamling, der finder sted søndag 2. april.

Sidste år deltog 110 indsamlere i Hjørring ved landsindsamlingen, der bidrager til at styrke kræftforskningen.

– Jeg håber, vi kan få lige så mange indsamlere i år, siger Henriette Bjerre, som er indsamlingsleder for Kræftens Bekæmpelse i Hjørring.

Hun fortæller, at omkring 35.500 danskere hvert år rammes af kræft, og at 483 i Hjørring vil blive ramt i år.

– Der sker hele tiden store fremskridt indenfor kræftforskningen, men vi har stadig brug for at forske både i behandlingsmetoder og i årsagerne til kræft.

Ved sidste års indsamling blev der på landsplan givet 37,4 mio. kr. For hver 100 kr. går 58 kr. til forskning, 21 kr. til hjælp og støtte for patienter, 15 kr. til oplysning og 6 kr. til administration.

Heldigvis nytter kampen mod kræft. Stadig flere bliver helbredt, og flere lever længere med deres kræftsygdom.

– Formanden for Kræftens Bekæmpelse i Hjørring, Pernille Hovaldt, siger:

– Vi skal intensivere forskningen og udviklingen for at fastholde den positive udvikling. Derfor vil jeg opfordre alle her i kommunen til at hjælpe. Enten ved at melde sig som indsamler eller ved at have penge klar til den indsamler, der kommer forbi søndag 2. april.

Vil man være indsamler kan man tilmelde sig på telefon 70122017 eller på www.indsamling.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close