Tandplejen glæder sig over brugerundersøgelse

0
Arkivfoto:
Der er stolthed i Hjørring kommunale tandpleje over resultater i en brugerundersøgelse.

5 kommunale tandplejer I Hjørring, Rebild, Mariagerfjord, Vesthimmerland og Brønderslev har i fællesskab i efteråret gennemført en brugerundersøgelse, hvor over 4.300 brugere har svaret på kommunernes fælles spørgeskema – svarende til over 11 procent af de børn og unge, som er tilknyttet de kommunale klinikker.

Resultaterne er meget flotte. Undersøgelsen har haft som fokus at se på brugernes oplevelse af sundhedsfremmende vejledning og brugerinddragelse i tandplejen og formålet er, at tandplejen kan få indblik i brugernes perspektiv samt udvikle sig til det endnu bedre.

Brugerne er bl.a. blevet spurgt, om de oplevede at have medbestemmelse under deres besøg i tandplejen samt om de oplevede, at der blev snakket om netop det, de havde brug for ved besøget. De har også kunnet give frie kommentarer. Det er gennemgående for resultaterne i undersøgelsen, at brugerne har en særdeles god oplevelse af den måde, personalet arbejder på.

De bekræftende svar ligger generelt mellem 90 og 100 procent. Brugerne fremhæver især personalets venlighed, empati og evne til at se og imødekomme de behov, den enkelte har, fx at behandlingen kan tilpasses det tempo, et mindre eller et bange barn kan have brug for. De unge brugere var især glade for den gode vejledning, de får på klinikkerne, samt for den måde, personalet møder dem på.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close