Sygefravær i fokus i erhvervsnetværk

0
Mette Brath konstaterede i sit foredrag, at stress ikke altid kommer fra jobbet. - Ved at tage ansvar for kost, motion og søvn, opnår vi alle de bedste resultater både privat og i erhvervslivet, lød budskabet. Privatfoto
Erhvervsnetværket i Vendsyssel havde på det seneste møde fokus på sygefraværet med foredraget “Mindsk sygefravær på arbejdspladsen, skab gode rammer for medarbejderen” leveret af livsstilsvejleder Mette Brath.

Netværket blev etableret i efteråret 2017. Ideen med netværket er at skabe et forum for erhvervsfolk, hvor man kan mødes og netværke samt skabe mere forretning til sig selv og til hinanden. Det er kommet “godt fra land”, og netværket favner medlemmer fra hele Vendsyssel fra forskellige erhverv.

Mandag morgen én gang om måneden, starter med et netværksmøde. På det seneste morgenmøde deltog foredragsholder Mette Brath, der er livsstilsvejleder. Mette Brath er fra Hjørring og driver samtidig også frisørsalonen Frilandssalonen, samt er personlig træner.

Dagens foredrag “Mindsk sygefravær på arbejdspladsen, skab gode rammer for medarbejderen” var fortællinger i praktiske eksempler og egne erfaringer, der fik netværkets medlemmer til at reflektere over, at både dem selv og ansatte, ikke alene skal have gode forhold på arbejdspladsen for at fungere som et hel og velfungerende menneske. De skal også fungere i hjemmet, i forholdet, med familien osv. for at kunne klare jobbet tilfredsstillende i hverdagen.

– Stress kommer ikke altid fra jobbet. Ved at tage ansvar for kost, motion og søvn, opnår vi alle de bedste resultater både privat og i erhvervslivet, lød budskabet.

Brønderslev Golfklubs forretningsfører Ulla Gade står sammen med Henrik Thomsen for den daglige drift af Erhvervsnetværket. Ulla Gade fortæller, at netværket har været en positiv udvikling for klubben, i og med at klubben nu kan tilbyde klubbens sponsorer mere end blot et sponsorat, hvor sponsorernes firmaer bliver eksponeret.

I Erhvervsnetværket er der rig mulighed for at udvikle nye forretninger og for at skabe nye kontakter til gavn for medlemmernes virksomheder.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close