Stor interesse for boligpriserne

0
I weekenden 23.-24. september har danboligs mæglere ryddet kalenderen for at besøge alle de boligejere, som gerne vil have en mæglers bud på, hvad deres bolig kan sælges for, og hvor meget rygvind der er på boligmarkedet i Hjørring og omegn. PR-foto
Udviklingen på boligmarkedet har gjort mange nysgerrige på, hvad deres bolig er værd.

Det ses på antallet af gange, hvor danboligs mæglere har været hjemme ved boligejere i Hjørring Kommune for at sætte tal på boligernes værdi.

– Boligen er den største investering for de fleste danskere, og derfor er boligejere generelt meget interesserede i at få indblik i, om udviklingen på boligmarkedet har haft en positiv effekt på værdien af deres bolig, siger Kristian Rask fra danbolig Hjørring i en pressemeddelelse.

I weekenden 23.-24. september har danboligs mæglere derfor ryddet kalenderen for at besøge alle de boligejere, som gerne vil have en mæglers bud på, hvad deres bolig kan sælges for, og hvor meget rygvind der er på boligmarkedet i Hjørring og omegn.

Når danboligs mæglere vurderer værdien af en bolig, tager mægleren ikke kun udgangspunkt i boligens stand, størrelse og beliggenhed i lokalområdet, men også boligens muligheder i form af konkrete råd til den enkelte boligejer.

– Vores besøg behøver ikke tage mere end en kop kaffes tid, hvor vi deler ud af vores viden og giver et bud på boligens værdi. Vi giver konkrete råd til, hvordan man kan øge værdien og gøre den mere attraktiv for køberne, hvis den på et tidspunkt skal sættes til salg, siger Kristian Rask og tilføjer:

– Vi giver også et indblik i, hvor mange potentielle købere vi allerede har til den enkelte bolig i vores køberkartotek. Det er ofte med til at gøre boligejerne sikre på, at der er interesserede købere til netop deres bolig, hvis de ønsker at sætte til salg, siger han.

Weekenden med gratis vurderinger er et tilbud til at alle boligejere, som gerne vil have opdateret deres viden om boligens værdi. Boligejerne behøver derfor ikke være klar til, at sætte til salg i morgen for at få besøg af danboligs mæglere.

– Boligmarkedet har udviklet sig meget gennem de seneste år. Derfor er det sund fornuft at få en løbende vurdering af ens bolig. Langt de fleste af os har overblik over store dele af vores privatøkonomi. Husholdsbudget, forsikringer og afdrag er der styr på. På samme måde er det sund fornuft at have overblik over vores livs største investering, siger Kristian Rask fra danbolig Hjørring.

Alle kan få en gratis vurdering i weekend den 23.-24. september ved at tilmelde sig på danbolig.dk eller ved at kontakte danbolig Hjørring på 96 23 45 90.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close