Soloshow med Mr. Swing King

0
Peter AG tog publikum i Hjørring på en musikalsk vandring ad memory lane. Foto: Nikolaj Eltved

Når man er 64 år, og har været i showbizz i snart 50 år, fortjener man da at gå på pension. Men heldigvis gør Peter A.G. det ikke. Og det kom os til gode på Vendelbohus, da han gæstede byen med sit soloshow, som indeholder både nye og gamle numre.

Showet blev afviklet i en meget afslappet atmosfære med kun ham og tre guitarer på scenen. En næsten fyldt sal tog imod. Peter A.G. lagde smukt ud med at komme spillende ind på scenen med lyden og teksten fra det smukke nummer “Det er tiden som går”, og den gik faktisk meget godt. For han gav os en tidsrejse med sjove anekdoter og finurligheder og vitser fra hans ungdom i Skjern. Det blev til historien om hans første guitar, og om det at starte et band, og han gav os fællessange, hvor hele salen sang – og sågar et gospel nummer blev det til. Numre som Burhøns og Rytmehans gav han i en slags Sebastian lignende rap, hvor han oplæste sangene. Vi fik også sange fra den nye Gnags-cd, som lige er udkommet, og et nummer som Pjækkedag stod meget klart, som et nyt hit med det budskab, at vi alle har brug for at sige fra engang imellem.

Andet sæt bød på mange gamle Gnags-numre, som “Danmark” og “Lav sol over Aarhus”, “Mr. Swing King” og “De vilde kaniner”, og man får rigtig øje på, hvor stor en sangskat, han egentligt har givet os.

Peter AG er absolut en stjerne – og den største af dem. Hans optræden og nærvær på scenen kan mange lære noget af.

Koncerten var arrangeret af Spar Event, Lønstrup.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close