Sko, tapas og en tur i biffen i Hjørring

0
Foto: Lars Pauli
Torsdag aften begyndte med tapas, vin, sminke og hygge mellem skohylderne hos Zjoos og Posh Shoes i Østergade i Hjørring.

Her var 150 kvinder tilmeldt Girls Night Out, og efter godt en time her, stod den på “Fifty Shades – Fri” i Hjørring BioCenter, hvor direktør Benny Bruun og hans team tog imod med rød løber og popcorn.

Mens veninder i alle aldre fik sig lidt godt til maven, sørgede Anna Solskær fra salon Frk. Lillevik for at give gode råd og fif til sminken.

Blandt deltagerne var Louise Møller Vejen og Janni Kirkeby, der sammen med tre gode veninder glædede sig til en omgang hygge.

– Vi er en tøsegruppe, der holder sammen. Vi har set de to andre film, og vi så det gode tilbud her. Det var en fin pakke med film, hygge, goodiebag og muligheden for at vinde noget – og måske skal vi købe sko.

– Det er en fin pigeaften lidt væk fra hverdagen.

Indehaver Christina Østergaard glædede sig over den imponerende opbakning. Sidste år havde hun til et lignende arrangement sikret sig 50 billetter, og de blev væk på ingen tid.

– Den her gang blev vi enige om, at købe flere – og de 150 billetter er udsolgt, smilede hun, og tilføjer, at aftenen udgør en udgift for forretningen. Men hun ser det som en del af markedsføringen.

– Jeg kan godt lide at give gode oplevelser, der relaterer til butikken. Det virker rigtig godt for os. Det skal være gode, hyggelige arrangementer, hvor folk føler at de får noget med sig. Og det går de måske ud og fortæller videre.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close