Sanistål klar i ny butik

0
Pr-foto.
Støvet er efterhånden ved at lægge sig på Frederikshavnsvej, efter at medarbejderne fra Sanistål i Hjørring er flyttet ind i den nyopførte 930 kvadratmeter store butik.

– Nu glæder vi os bare til at blive klar til at fejre flytningen sammen med vores kunder d. 14. december, siger Christian Schriver, der er butikschef i Sanistål Hjørring.

– Vi glæder os til at vise dem vores nye rammer og al den plads vi har fået til deres produkter, tilføjer han.

Udover det store sortiment inden for VVS, værktøjer, forbrugsvarer og tekniske artikler i butikken, har Sanistål også fået bygget en 300 kvadratmeter stor gård til sit VA-sortiment (vand- og afløbsinstallationer, red.), ligesom der er lavet en særlig afdeling på 150 kvadratmeter til sortimentet af ilt og gas.

– Hjørring er et vigtigt marked for os, og vi vil gerne prioritere kunderne i byen endnu mere. Vi har et meget bredt sortiment, og vi vil derfor gerne henvende os til en bredere målgruppe af kunder i Hjørring-området ved at få en mere central placering i byen, siger Claus Jæger Nørbjerg, der er salgsdirektør for butikkerne i Sanistål.

Sanistål har i mange år haft butik på Farøvej i Hjørring, men lokalerne var blevet utidssvarende og lå lidt for isoleret i forhold til byen.

Det er Saniståls kunde, entreprenørvirksomheden Vennelyst, der har købt grunden på Frederikshavnsvej, hvor de har bygget en butik, som lejes ud til Sanistål. Dermed bestemmer Sanistål selv rammerne for den nye butik og får plads til at præsentere sit brede sortiment og nye koncept optimalt over for kunderne.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close