Offensiv gav nye medspillere

0
Arkivfoto: Laura Guldhammer
I kraft af landsdækkende åbent-hus arrangementer og et omfattende mediefremstød er det lykkedes for DBTU og DGI i fællesskab at øge antallet af ældre bordtennisspillere med hele 20 procent i løbet af få måneder.

Initiativet BAT60+ har fået 220 ældre over 60 år til at melde sig ind i bordtennisafdelinger og klubber landet over.

B75 var med i fremstødet og bød på arrangementer i både Hirtshals og Hjørring.

Gert Jørgensen, DGI, siger, at resultatet med tydelighed viser, at det betaler sig at gå i offentligheden for fuld kraft, hvis målet er flere medlemmer.

– Det er klart, at vi også nyder godt af den generelle tendens til, at 60+ generationen i det hele taget er indstillede på at dyrke mere idræt. Derfor kan resultatet næppe i fuldt omfang overføres på de unge. Men det er meget tankevækkende, at vi så hurtigt har kunnet skaffe så mange nye medlemmer ved at være udadvendte, siger Gert Jørgensen.

I en opfølgende spørgeskemaundersøgelse dokumenteres det, at langt de fleste fik kendskab til åbent hus-arrangementerne i avisen, mens de sociale medier og plakater betød noget mindre, hvilket sandsynligvis må tilskrives målgruppen på de over 60-årige.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close