Ølsmagning på Happie

0
Vivi Harbo byder inden for til ølsmagning på Cafe Happie i Østergade fredag 12. januar. Arkivfoto: ColorFactory
Vivi Harbo følger succesen med musikalske arrangementer op med lidt sød musik for ganen, når hun fredag 12. januar 2018 klokken 18.30 til cirka 21 byder på ølsmagning på Happie i Østergade:

– Vi har jo mange forskellige delikatesser her på Happie, også god kvalitetsøl og derfor syntes vi, det kunne være spændende med et ølsmagningsarrangement. Jeg har inviteret Flemming Starcke, der er specialist i belgisk stout og formand for Hjørringkredsens danske ølentusiaster, så det skal nok blive godt, lyder det fra Vivi Harbo, der er indehaver af Café Happie.

Der vil naturligvis være smagsprøver på varerne og lidt lækker til at følge øllen på vej og give de helt rigtige smagsoplevelser:

– Vi serverer lidt ost og godt brød til smagningen, så vi kan få de helt rigtige smagsnuancer ud af de øl, Flemming Starcke har med. Jeg glæder mig selv til at få en introduktion til øl, som ligger lidt ud over det, vi normalt ved om øl. Øl er jo ikke bare øl. Der er lige så spændende smagsoplevelser at hente, som vi for eksempel kender det fra vinsmagning. Så kom glad og lad os smage på varerne.

Til arrangementet vil der være smagsprøver på den populære Hornbeer, der produceres i Hornsherred af Jørgen og Gunhild Fogh Rasmussen. Parret har produceret øl fra familiens gårdbryggeri siden 2008 og har gennem årene eksperimenteret med så forskellige øl som syrlig frugtøl, cider, hvede, pilsner, røgøl og mange andre typer øl.

Der er få pladser tilbage til arrangementet. Tilmelding er derfor nødvendig og kan ske via facebook eller ved at ringe til Vivi Harbo på Happie.

Deltagelse koster 200 kr. inkl. øl, lidt mundgodt og hyggeligt selskab sammen med andre ølentusiaster. Arrangementet begynder 18.30 og slutter cirka klokken 21.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close