Øl-pris til manden i den røde skjorte

0
Prismodtageren er kendt for sit cykelstyrsoverskæg, kærlighed til øl og så altid i en rød skjorte, som han mener, at han har mindst ti af. Otte til dagligt brug og så to til jul.

Det var en synlig stolt Anker Jørgensen, som torsdag aften 5. oktober modtog Den Regionale Ølpris, som Danske Ølentusiaster i Nordjylland deler ud hvert andet år.

I år var det så manden i den røde skjorte bag baren i Café Chic Old School i Jernbanegade i Hjørring, som han driver sammen med Mette Hagbarth, som løb med hæderen.

– Med sin smittende begejstring for det gode øl er det lykkedes Anker Jørgensen på mindre end halvandet år at få stedet her banket op som et af regionens bedste ølsteder, altid nye og spændende øl på hanerne og et stadig voksende antal flaskeøl, sagde formanden for de nordjyske ølentusiaster, Flemming Starcke-Jensen.

Den regionale ølpris består især af et indrammet diplom til at hænge på væggen, bekommer da også prismodtageren vel.

– Jeg tager det som anerkendelse for det, som jeg har gået og lavet siden 2001, da jeg begyndte i Løkken.

Det var netop i 2001, at Anker Jørgensen åbnede Bagbutikken på Torvet i Løkken, som nogen har kaldt Danmarks mindste værtshus med Danmarks største udvalg.

På det tidspunkt var Anker Jørgensen nemlig inderligt træt af, at udvalget af øl stort set var begrænset til kun at omfatte de standardøl, som de store bryggerier valgte at sende på markedet.

Danske Ølentusiaster i region Nordjylland har lige passeret 1000 medlemmer.

Afdelingen i Hjørring har 72 medlemmer.

Og hvem er så medlemmerne?

– Medlemmerne i hele foreningen fordeler sig sådan, at 85 procent er mænd og 15 procent er kvinder, oplyser den Flemming Starcke-Jensen, som både er regions- og lokalformand.

Formanden havde dog en anke i forbindelse med uddelingen af ølprisen.

Han var dog lidt misfornøjet med, at prismodtageren ikke var medlem af Danske Ølentusiaster.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close