Ny læge i Strømgade

0
Helene Nygaard og Kammer Lauridsen er hvert deres sted i livet, hvor deres samarbejde passer perfekt. Foto: Michael Koch
37-årige Helene Nygaard skal over de næste op til fem år overtage Kammer Lauridsens praksis i Strømgade i Hjørring i et glidende generationsskifte skal.

– Jeg bliver 65 år næste gang, men jeg vil egentlig gerne blive ved nogle år endnu. Men med 1950 patienter er der pænt travlt, så jeg trænger til aflastning for at kunne blive ved, forklarer Kammer Lauridsen.

Helene Nygaard har læst til læge i Aarhus, og tog videreuddannelse i almen medicin i Hjørring og Hirtshals, hvorfra hun blev færdiguddannet 1. januar.

– Min mand er herfra og jeg har boet i Hjørring siden jeg var fem år gammel. Så det var hele tiden planen at vende tilbage. Jeg tog kun til Aarhus for at læse. Al min familie bor i Vendsyssel, og det vigtigt for mig at bo tæt på dem, forklarer Helene Nygaard.

Patienterne kommer langsomt til at vænne sig til den nye læge, som i starten vil arbejde 24 timer om ugen. I takt med at Kammer Lauridsen langsomt slipper tøjlerne, går Helene Nygaard op i tid.

– Jeg kender patienterne og har erfaringen og Helene har den nyeste viden. Vi kan snakke om tingene, så ingen viden går tabt. Det kommer patienterne til gode, siger Kammer Lauridsen.

Det glidende generationsskifte passer også perfekt for en børnefamilie. Helene Nygaard bor i Hjørring med sin mand og tre børn på 11, otte og tre år.

– Jeg har veninder, som har startet praksis, og det er noget hårdt. Nu starter jeg langsomt op sammen med Kammer, vi dækker af for hinanden i ferierne, så vi ikke behøver at holde lukket – og jeg får lov til at få alle skoleferierne, smiler Helene Nygaard.

– Puslespillet passer bare perfekt – både for os og patienterne, konstaterer Kammer Lauridsen.

Da der er tale om en overtagelse af en praksis, betyder det dog ikke at der åbnes op for tilgang at nye patienter i første omgang.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close