Ny konsulent hos Hjørring ErhvervsCenter

0
Foto: HjørringErhvervsCenter
Fra begyndelsen af det nye år er Lars Gaden Jensen tiltrådt som konsulent hos Hjørring ErhvervsCenter. Lars Gaden Jensen kommer fra EUC Nord, hvor han siden 2005 har været underviser i EUX business afdelingen.

Hos Hjørring ErhvervsCenter får Lars Gaden Jensen iværksætteri som hovedområde. Opgaverne omfatter basisvejledning til enhver, der ønsker at starte egen virksomhed på professionelt niveau, herunder introduktion til det regionale iværksætter-program New Bizz.

Lars Gaden Jensen bliver desuden ankermand på en lang række tilbud til de mange iværksættere, der kommer på erhvervscentret, herunder vækstguide-forløb samt kurser og arrangementer for iværksættere.

Både teoretisk og praktisk er den 50-årige Lars Gaden Jensen godt klædt på til sine nye opgaver. Han blev cand. merc. fra Aalborg Universitet i 1997. Siden da har han undervist på Frederikshavns Handelsskole og EUC Nord i en række fag med relation til iværksætteri. Sideløbende har han sammen med sin hustru drevet skobutikker.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close