Nordisk opgør på storskærm til Dana Cup

0
Dana Cup har lavet aftale om, at EM-kampen mellem Norge og Danmark vises på Dana Cup.
Dana Cup har lavet aftale om, at EM-kampen mellem Norge og Danmark vises på Dana Cup

Enorm velvilje fra UEFA, TV2 og Copydan betyder, at deltagerne i Dana Cup 2017 kan følge opgøret – eller i hvert fald en del af det – i kvindernes EM mellem Norge og Danmark på storskærm åbningsaftenen mandag 24. juli.

Kampen, der spilles på Stadion De Adelaarshorst i Deventer 144 km øst for Amsterdam, fløjtes op kl. 20:45.

Det er netop, som der er fuld tryk på åbningsarrangementet på Nord Energi Arena i Hjørring.

Med de mange norske deltagere er interessen for kampen i Holland stor, og så skal Dana Cup-deltagerne ikke helt snydes for den store match.

Hvor meget, der bliver plads til, ligger ikke helt klart, da det afhænger af, hvor længe åbningsceremonien trækker ud. Men det forventes, at man mindst kan opleve det meste af 2. halvleg og få afslutningen med.

Kampen vises på to storskærme – en på Nord Energi Arena og en ved Hallen Park Vendia ved Ths. Morildsvej.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close