Milepæl på grønsværen: 300 kampe for Frem

0
Foto: Frem
Lørdag eftermiddag var der i Frem Parken i Hjørring AIK Frem´s serie 2 kamp mod GVL Løkken ekstra grund til mange klapsalver.

Frem vandt hele 6 – 0 over Løkken, og første målscorer var Jan Christensen, en af klubbens virkelig rutinerede kræfter.

Jan spillede her sin kamp nummer 300 for førsteholdet i Hjørring AIK Frem, i sig selv en bedrift, og især i disse tider, hvor der ikke spilles så mange kampe.

Han fik før kampen overrakt både kampnål og blomster af klubbens chefholdleder og æresmedlem Christian Hjermitslev “Krænni”, og Jan er den kun sjette spiller der runder 300 kampe i Frem, hvor han debuterede som 24 årig i 2004, efter i ungdomsårene og de første senior år at havde spillet i Bagterp.

Jan startede på Frem´s førstehold som en lynhurtig, venstrebenet og målfarlig angriber, og var i første sæson med til at rykke op i jyllandsserien.

Det blev dog kun til den ene sæson i jyllandsserien

– VI blev vist lidt overmatchet, men der er stadig mange sjove minder fra den sæson, lyder det.

Jan er altså i gang med sit 14. år i klubben, hvor det hovedsageligt er blevet til kampe i serie 1 og 2. Langt de fleste af disse har været som målfarlig og hårdtarbejdende angriber.

Med årene er Jan blevet “en af de rutinerede”, og med evnerne til at gå forrest og at dirigere, med stor fordel og succes er blevet brugt på midtbanen.

For selv om Jan er en lidt mager fyr, så er han brølstærk og en type man altid slår sig hårdt på.

Jan yder altid sit maksimale. Både til træning og kamp. Og han forventer at holdkammerater (og dommere) gør det samme.

Det har gennem årene resulteret i en del skæld ud til både medspillere og dommere, og det har vel gjort, at Jan efterhånden er en af dem der har modtaget flest kort i Hjørring AIK Frem, vurderes det.

Jan har selvfølgelig ikke kun ydet på fodboldbanen, men også udenfor.

Gennem alle årene har Jan flittigt deltaget i Frem-fester, samt hjulpet til både dyrskue og Dana Cup. Og Jan går også her forrest med en stor og helhjertet indsats.

For at kunne opnå en så flot milepæl kræver det opbakning fra hjemmefronten. Og med hans far, Orla, som holdleder og Anja, Dicte og især Magnus som heppekor til mange af Jans kampe, så har han i den grad fået stor opbakning.

Jan er i den grad en ægte Frem’er – han har sågar nægtet at tage en cafeteria-vagt hos “de røde”, selv om sønnen Magnus spiller derovre …

Efter kampen, var der indkaldt til reception i klubhuset, hvor nuværende og tidligere holdkammerater, venner og familie samme med klubben var med til at fejre det flotte jubilæum.

Til festen var ligeledes inviteret klubbens tidligere 300 kamps jubilarer, der alle i løbet af dagen var på besøg.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close