Med sne – en forestilling om demens

0
Hjørring Teater viser torsdag 30. november forestillingen Med Sne på Vendelbohus-scenen.

Skuespillere fra Det Kgl. Teater – Henning Jensen, Kirsten Olesen, Maria Rossing og Peter Christoffersen – går på scenen en forestilling om demens.

Med Sne tager favntag med livet, når det bliver allersværest.

Publikum kan tage med på en visuel og sanselig teaterrejse ind i den dementes hjerne. En far. En søn. En datter. En neurolog. Fire mennesker forsøger at finde mening i demenssygdommens kaos. Faderen får stillet en demensdiagnose og kastes ud på totalt ukendt grund med børnene som magtesløse vidner. Børnene må overskride alle grænser i en umulig kamp mod en sygdom, man kun forgæves kan forsøge at forstå. De må på faderens vegne tage beslutninger, der fratager ham myndigheden over sit eget liv for at kunne finde vej i en forvirrende og kaotisk virkelighed.

Med sne tager favntag med livet, når det bliver allersværest. Musik, dans og tekst kæmper om scenen, alt imens sygdommen tålmodigt overtager stadig mere af en mand, der langsomt sner til. Sygdommen er hele tiden til stede i et kaotisk kosmos, som en uberegnelig og uforudsigelig, kropslig, visuel kraft i form af dansere, der forvrider virkeligheden og forvirrer i poetiske hallucinationer.

Henning Jensen er faderen, der knapt forstår, at han er syg, og Kirsten Olesen er neurologen, der inviterer på en rejse ind i det demente sind.

Instruktør Thomas Bendixen både skriver og instruerer Med sne med udgangspunkt i sine personlige erfaringer med demens.

Efter forestillingen afrunder skuespillerne fra Det Kgl. Teater og publikum i salen.

– Det er en oplagt forestilling for plejepersonale, for pårørende og alle andre voksne, lyder det fra Inge Reenberg, Hjørring Teater.

Før forestillingen serverer Hjørring Teater to retters menu fra Bryghuset.

Bestil billetter på teaterbutikken.dk

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close