Med på kunsthåndværkermarked

0
Cille Colbergs keramikkunst udstilles både i Hirtshals, Lønstrup og på Kunsthåndværkermarkedet på lørdag i Hjørring.Foto: Privat
Kunsthåndværker markedet på lørdag i Hjørring er en mangeårig tradition, der byder på flot kunst i alskens afskygninger. En af dem er Susan Sørensens gæsteudstiller, Cille Colberg, der hele august måned er gæsteudstiller på Galleri Vetro i Lønstrup. Susan Sørensen udstiller selv egne glasværker på Kunsthåndværker markedet.

Cille udstiller keramikkunst, der lettest muligt kan beskrives som værende en kombination af teknisk grundighed og kunstnerisk udvikling. Hun laver både serier af brugskeramik og skulptur i enkel nordisk form. Men hun er også inspireret af det man kalder Street art og graffiti samt kontrasten mellem land, by og natur.

Cille er uddannet kunsthåndværker fra kunstakademiets designskole på Bornholm i 2007. Susans Sørensens kunstneriske baggrund er lang, men det kan nævnes, at hun er elev af maler og grafiker Knud Bøjer, at hun har taget eksamen i kunsthistorie, studieophold i Sydfrankrig og på Bali, medlem af Glas Art Society i USA samt valgt til årets kunstner i Ebeltoft kunstforening 2016.

Kunsthåndværkermarkedet finder sted i Hjørring på lørdag 19. august, klokken 10-15.30. Det er desuden værd at bemærke, at begge kunstnere, udover at kunne ses i Lønstrup, også kan ses permanent i det nye kunsthus, Grønfeldt kunsthåndværk, i Hirtshals, Højersgade 2.

Det er Kunstens venner i Vendsyssel (KVIV), der som led i en mangeårig tradition, arrangerer markedet.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close