Lokalt netværk for millioner

0

Du kommer ikke sovende til succes i dit firma!

Det må være devisen, som omkring 30 forretningsfolk fra Hjørring og omegn følger hver onsdag, når de mødes klokken 06.45 i Restaurant Svanelunden.

De kommer for at deltage i et af de mest succesfulde netværk i Vendsyssel. Et netværk, som har givet medlemmerne en samlet meromsætning sidste år på flere millioner.

Tankerne bag BNI’s netværk er egentlig ganske enkle. Der må ikke være konkurrenter i netværket, så der er kun en fra hver branche. Til gengæld spænder medlemmerne vidt lige fra en advokat og en sparekassedirektør over murer og maler til webdesigner, ejendomsmægler og fotograf.

På mødet i Svanelunden får alle taletid. Her fortæller de kort om, hvad de og deres virksomhed kan tilbyde og efterspørger kontakter til virksomheder, de er interesseret i at lave forretning med. Og de fleste gange er der nogen i netværket, der har kontakt med de interessante virksomheder.

Hvert medlem får også tid til at fortælle, hvad de har fået ud af netværket siden sidste møde. Dagens succeshistorie var Casper Larsen fra Sparekassen Vendsyssel, der takket været en kontakt havde hjulpet en ung mand med et lån til at starte en ny virksomhed op.

Og der havde været godt gang i netværksarbejdet, for rigtigt mange havde lavet forretninger takket være hjælpen fra andre i netværket. Nogle gange var det indbyrdes forretninger indenfor netværket, men mange gange var det lykkedes at lande aftaler med andre takket være forbindelserne i netværket.

Målsætningen for BNI Hjørring er at komme op over 40 medlemmer i år og gerne kunne bidrage med en meromsætning i medlemmernes forretning på over 20 millioner kroner.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close