Lokale svømmere fik medaljer

0
Privatfoto
Traditionen tro stillede S68 til start ved Thisted cup – og i år med et stort hold på 32 svømmere. Stævnet var velbesøgt af flere af de bedste Norske klubber samt mange af de bedste årgangs og junior svømmere fra hele Danmark.

Lørdag aften blev superfinaler i alle 50 meter løb afviklet, og S68 havde svømmere med i næsten alle finaler.

Anna Munk Fuglsang startede med at vinde 50 bryst for årgang 2005 og yngre. Sara Bundgaard gjorde hende kunsten efter i årgang 2003 – 2004. Begge med store personlige rekorder.

Efterfølgende var det Kristian B Rasmussen, som fik en sølv med hjem i 50 ryg i årgang 2002 – 2003, mens Elias Jonsson og Lærke Asmussen fik bronze i henholdsvis 50 fly og 50 ryg i samme årgangsgruppe. Anna sluttede finale afsnittet af med at svømme sig til en sølvmedalje i 50 fly.

Annas præstation i 50 meter bryst blev sidenhen kåret som stævnets bedste for piger årgang 2005, mens Lærke Høgsted fik samme hæder for piger årgang 2003 for hendes flotte præstation i 200 meter fri.

Der blev sat et mindre hav af personlige rekorder under stævnet og for Lærke Kjærsgaard, Cecilie Michaelsen, Frederik Michaelsen, Kirstine Jørgensen og Jeppe Egholm var tiderne samtidig så hurtige, at de var tætte på at klare kravet til DM for årgangssvømmere i februar 2018.

De har stadig et par chancer tilbage før fristen løber ud, sådan at S68 formodentligt kan stille med et rigtig stort hold til DM i februar.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close