Lokal optiker klar med sundhedsinvestering

0
Pr-foto.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ det – og det kan være meget svært at mærke, om man faktisk går rundt med øjensygdommen glaukom (grøn stær). Men i værste fald kan den, såfremt den ikke bliver behandlet, resultere i blindhed. Derfor har den lokale Louis Nielsen-butik nu investeret et sekscifret beløb i helt ny teknologi til butikken i form af en såkaldt synsfeltsscreener.

– Simpelt fortalt kommer grøn stær oftest snigende med en gradvis nedsættelse af det perifære syn, og når man først selv opdager en indsnævring af ens synsfelt, er man som regel allerede så langt i sygdomsforløbet, at der er gjort permanent skade på synet, forklarer chefoptiker Henrik Skovbjerg fra Louis Nielsen i Hjørring.

Det skal den nye maskine således være med til at undgå, idet den via helt ny teknologi kan være med til at afdække og monitorere grøn stær hos en kunde, og dermed bidrage til behandling endnu tidligere i sygdomsforløbet.

At Louis Nielsen som optikerkæde rækker ind i et sundhedsområde som f.eks. med de nye synsfeltsscreener, er ikke noget nyt. I adskillige år har Henrik Skovbjerg og kollegerne rundt i Danmark arbejdet med grundige sundhedstjek af øjnene i forbindelse med den almindelige synstest, og her opdager de løbende kritiske sygdomstegn. Således har Louis Nielsen nu ca. 200 dokumenterede sager, hvor der er registreret enten syns- eller livstruende sygdomme i forbindelse med et sundhedstjek. En af dem er 37-årige Nick Okholm, der gik en tur til Louis Nielsen for at få taget en synstest. Her opdagede optikeren nogle alvorlige sygdomstegn, og efter blot få timer lå Nick på Aarhus Universitetshospitals operationsbord, hvor et hold speciallæger måtte fjerne en hjernesvulst fra hans hoved.

Helt så dystert er det heldigvis kun sjældent, men ikke desto mindre illustrerer Nicks historie vigtigheden i at huske de regelmæssige synstests, da synet og øjnene udvikler sig hele livet.

Derfor inviterer Louis Nielsen i denne tid alle til en gratis synstest i landets butikker, og hvis man lægger vejen forbi i løbet af uge 35, kan man endda deltage i en brille-konkurrence.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close