Litteratur og kulturpolitik på programmet

0
I Café Lige efter bogen på Hjørring Bibliotek afholdes der dette forår fire aftenforedrag med udgangspunkt i spændende og aktuelle koncepter og tendenser i litteraturen. Foto: Martin Jørgensen
Som noget nyt holdes der dette forår hele fire aftenforedrag, hvor bibliotekets personale går mere i dybden med et litterært eller kulturpolitisk emne.

Det sker på Hjørring Bibliotek i den nyindrettede Café Lige efter bogen, og det er ganske gratis at lytte – og måske endda snakke – med. Gratis billetter skal printes fra www.billetten.dk.

Første gang er mandag 22. januar klokken 19. Her præsenteres bogserien “Tænkepauser” ved cand. mag. i nordisk sprog og litteratur, Mai Odgaard Petersen.

Bogserien, der udkommer på Aarhus Universitetsforlag, er tænkt som en slags kondenserede lommebøger, hvor specifikke vidensområder formidles af topforskere over cirka 60 sider. Et fællestræk og et særkende ved serien er, at bag ordene stritter det med entusiasme, engagement og hjerteblod. Der er tale om passionerede og dygtige forskere, der hellere end gerne vil formidle netop det område, de arbejder med, så alle kan være med.

Siden 2012 er der årligt udgivet 10 nye bøger i serien, der i skrivende stund rummer 56 forskellige titler. I december sidste år blev bog nummer én million trykt. Men hvad kan den gennemsnitlige læser bruge forskningsemnerne til? Hvorfor læser vi dem? Og hvor skal man starte? Print din billet online, og mød op til en aften med fokus på viden i verdensklasse.

I februar kommer det til at handle om prisvindende dansk litteratur, når Mai Odgaard Petersen vil fortælle om, hvilke priser der gives, og til hvilken slags litteratur. I marts dykker bibliotekar Helle Dorf ned i romaner, der på en eller anden måde forholder sig til Anden Verdenskrig. Nu – efterhånden mange årtier senere – synes der at komme mere komplekse og nuancerede fortællinger på banen. I april afholdes fjerde og sidste foredrag i denne omgang, og her holdes fortiden for øje, når der fortælles om forfattere, der søger tilbage til rødderne.

Find alle datoer og tidspunkter i Hjørring Bibliotekerne arrangementsprogram eller online på www.hjbib.dk.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close