Kulturskolelærere opdateres

0
Det er syvende år, de nordjyske kulturskoler er sammen om at opkvalificere deres undervisere i årets første uge.
Første uge i det nye år er alle underviserne i de 10 nordjyske musik- og kulturskoler på kursus.

Det er syvende år, de nordjyske kulturskoler er sammen om at opkvalificere deres undervisere her i årets første uge. Og det er unikt, for andre steder i landet kender man ikke til så stærkt et samarbejde mellem kulturskolerne.

Over 230 undervisere er tilmeldt forskellige kurser tirsdag, onsdag og torsdag.

Kurserne afvikles i Hobro, Hjørring og Aalborg og spænder fra Alexanderteknik over kor til træfigurer og dramakursus. Underviserne har selv ønsket, hvilke kurser, de vil deltage i.

Der er meget stor opbakning til kursusugen blandt musik- og kulturskolernes undervisere, der ud over det faglige input også får muligheden for at mødes med kollegaer fra hele regionen. Det er noget alle får et højt udbytte af, både fagligt og kollegialt. Henrik Hammer, som er leder af Jammerbugt kulturskole og med i kursusudvalget, siger:

– Kulturskolernes kursusuge er vigtig, fordi vores medarbejdere får mulighed for at bygge ovenpå deres kompetencer. Vi har et fantastisk samarbejde mellem musik- og kulturskolerne her i regionen, og det er godt, for når vi samler kræfterne, har vi mulighed for at tilbyde vores lærere et bred udvalg af kurser, som den enkelte skole ikke ville kunne magte alene.

Fredag er der fællespædagogisk dag, hvor alle undervisere, ledere og sekretærer mødes til en fælles dag med inspiration og oplæg. Om formiddagen skal vi høre om, hvordan vi kan bruge forskning i vores hverdag som undervisere, og her har vi fat i to erfarne herrer: Finn Holst og Henrik Boll. Oplægget handler om samarbejde med folkeskolen, og der er fokus på, hvilke kompetencer vi som kulturskolelærere kan byde ind med samt hvilke kompetencer skolelærerne har, som vi kan lære af.

Inden frokost står Jacob Venndt, Pojken Flensborg og Mathias Heise for musikalsk underholdning, og efter frokost holder skuespiller Lars Bom oplæg om kunsten at være på. Han inviterer til en dialog om, hvordan en musikskolelærer i værts- og præsentationsrollen kan give publikum – og selv få – den bedste oplevelse under eksempelvis koncerter.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close