Kulturfrikadeller på biblioteket

0
Cykelmyggen Egon er en vældig myg. Kom og hør historien om ham på Hjørring Bibliotek – og vær med til at rime, remse og høre musik. Bagefter er der frikadeller. Foto: -
Kulturfrikadellesæsonen er over os, og snart kan man atter tage hele familien med til en omgang kultur tilsat et måltid mad.

Første aften er onsdag d. 22. november klokken 17.00-18.30 på Hjørring Bibliotek.

Det kommer til at handle om de gode, danske klassiske fortællinger. I år er det nemlig 50 år siden, at moderne dansk børnelitteratur fik sin egen stemme og blev anset for, ligesom litteratur for voksne, at være en kunstnerisk udtryksform, der skulle tages alvorligt. I 1967 kunne de yngste læsere for første gang læse og lytte til historierne om Silas og den sorte hoppe, Snøvsen, Eigil og katten i sækken, Lille Virgil og Cykelmyggen Egon, og de kunne rime sig igennem Halfdan Rasmussens udødelige ABC.

På biblioteket kan alle kulturfrikadelledeltagere glæde sig til at høre historien om Cykelmyggen Egon. Efter oplæsningen leges der videre med rim, musik og motorik, og sammen bliver alle klogere på myggens liv. Som en perfekt finale spises der efterfølgende frikadeller sammen.

Kulturfrikadelle-arrangementer er for børn i alderen tre til seks år OG deres familier. Større og mindre søskende kan altså også være med. Én billet pr. næse skal skaffes forinden og senest 19. november af hensyn til frikadellepersonalet. Prisen er 40 kr. pr. mand, og stedet er www.billetten.dk eller dit bibliotek.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close