Klub fyldte 120 år

0
Lørdag den 2. september fejrede Hjørring Tennis Klub (som klubben kaldes nu) sit 120 års jubilæum.Privatfoto.
I 1897 stiftede man Hjørring Lawn Tennis Klub og i årene der er gået, har klubben været at finde på landkortet for tennisspillere. Klubben har fostret flere danmarksmestre ligesom der i mange år blev spillet divisionstennis i Hjørring. I disse år er det klubbens forhenværende formand Frans Nørby, der rundt om i verden repræsenterer klubben selvom det er i veteranrækkerne, et af hans flotte resultater var i Sydafrika, hvor han spillede sig i finalen.

Lørdag den 2. september fejrede Hjørring Tennis Klub (som klubben kaldes nu) sit 120 års jubilæum. Med en flot sensommersol i øjnene, kunne de medlemmer der ønskede at deltage i jubilæumsturneringen begynde de spændende kampe. Der var 32 deltagere, der afviklede doublekampene, hvor en ren herredoublepulje blev vundet af H. C. Hartmann-Nielsen/Thomas Frederiksen. Vinderne i de øvrige puljer var Astrid Karlsen/Jens Chr. Larsen og Birthe Andersen/Ib Jensen.

Klubbens ældste aktive spiller Knud Folmer Jensen glædede de øvrige medlemmer (ca. 65. deltagere) med sin tilstedeværelse.

Mogens Dahl trak nogle linjer til fortiden, ligesom han takkede bestyrelsen for det flotte arrangement man havde inviteret til. Til juniorspillerne havde klubbens cheftræner Mads Hofmeister stegt pølser hvortil der kunne nydes sodavand. De voksnes traktement bestod af stegt pattegris med div. tilbehør og til dessert jubilæumskagemand.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close