Klaverkoncert på gymnasiet

0
Hjørring Gymnasium danner rammen om en koncert med Marianna Shirinyan fredag 11. august. Foto: Nikolaj Lund
Pianisten Marianna Shirinyan giver koncert fredag 11. august klokken 19.30 på Hjørring Gymnasium.

Marianna Shirinyan er født i Yerevan, Armenien, hvor hun i en alder af syv begyndte at spille på Tchaikovsky Music School. I 1997 skiftede hun til Komitas Musikkonservatorium i Jerevan og afsluttede sine studier på Musikhochschule Lübeck i 2007 med topkarakter.

Inden da havde hele fem priser i ARD International Music Competition 2006 i München allerede kickstartet den armenske pianists internationale karriere som solist og kammermusiker, og det har udviklet sig imponerende støt siden.

Hun er en velkommen gæst på en perlerække af internationale festivaler og har været solist hos førende orkestre i Danmark, det øvrige Skandinavien, Tyskland, Frankrig og Italien. Hun er Steinway-artist og fra 2015, professor ved det norske Music Academy.

Marianna Shirinyan har i februar i anledning af 200-året for N.W. Gades fødsel udgivet ‘NIELS W. GADE • Klaverværker’, hvor hun giver sit bud på et udvalg af Gades klaverværker, som ikke tidligere er indspillet.

Ved koncerten i Hjørring er der – udover værker af Niels W. Gade – også værker af Robert Schumann, Edvard Grieg og Felix Mendelssohn på programmet

Koncerten er arrangeret af Vendsyssel Festivals Styrelse.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close