Ingen jul uden Händels Messias

0
Der er koncert i Sct. Catharinæ Kirke fredag 8. december kl. 19.30, hvor man kan høre Bach: Nun komm, der Heiden Heiland og Händel: Messias (uddrag)

Bachs kantate er bygget på advents-salmen Nun komm der Heiden Heiland, og bruger melodistoffet derfra til en række satser for kor, orkester og solister. Kantaten er skrevet til gudstjenesten første søndag i advent.

Ingen jul uden Händels Messias: Første del spilles i sin helhed, og hertil højdepunkter fra 2. og 3. del.

I år suppleres aftenen med en kantate af Bach skrevet til 1. søndag i advent: Nun komm, der Heiden Heiland. Det er en koralkantate baseret på salmen af samme navn, og der er smukke arier for sangsolisterne.

Ensemble Zimmermann blev grundlagt i 2001 af en gruppe musikere, der ønskede at skabe et forum for tidlig musik fremført på barokinstrumenter. Musikalsk leder er cembalist og organist Lars Colding Wolf. Ensemblet har været et væsentligt bidrag til den voksende interesse for barokmusik og dens opførelsespraksis i Danmark. Ensemblet er i dag udelukkende professionelle musikere med speciale i tidlig musik. Den gang som nu er musikere et omrejsende folkefærd, og ensemblets musikere kommer fra det meste af Europa.

Det Jyske Vokalensemble består af 8 sangere med speciale i tidlig musik. De varetager både kordelen og arierne. Ensemblet har før gæstet kirken og sunget bl.a. Johannespassion og Juleoratorium. Med er kendte solister som Anna Wierød, Emil Lykke og Simone Rønn.

Billetter kan købes i forsalg på kirkekontoret – de resterende sælges ved døren.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close